mine mentorer

 meditation & healing  

 

Osho Rajneesh, (jeg lærte ham at kende som Bhagwan Shree Rajneesh) var indisk mystiker og blev min første lærer. Jeg fik en fotokopieret tale af en af mine venner. Det var første gang i mit liv, jeg mødte ord, som jeg stolede 100 procent på. Jeg måtte tættere på det menneske. Foråret 1983 blev jeg discipel af Bhagwan.










Michael Barnett, som selv er tidligere discipel af Bhagwan, blev min anden og vigtigste lærer. Jeg mødte ham sensommeren 1984 i København og faldt straks for hans udstråling, hans smag for musik og hans humor. Fik navnet Domini januar 1985 – Domini betyder 'Of or Belonging to God'. Jeg følte jeg hørte til blandt folkene omkring Michael Barnett. Det blev syv meget stærke år, hvoraf jeg boede 3 år i MB's community. Jeg regner den tid for min mest intensive læretid. Her fik jeg min uddannelse som terapeut, og den endelige ”eksamen” kom sommeren 1992, hvor jeg kørte galt i bilen på vej hjem fra et kursus i Frankrig. ”Eksamen” fordi alt i mig accepterede situationen og jeg indså, at jeg havde fået det, jeg var kommet for at lære. Min venstre arm blev hårdt kvæstet og jeg lå på hospitalet i halvanden måned. I den tid voksede min interesse for og indsigt i Healing.



Ramana Maharshi, indisk mystiker, mødte jeg gennem bøger og fotos. Stilheden, han rummede, var så overvældende, at jeg bilder mig ind, jeg stadig kan mærke den. Han døde i 1950.









Nisargadatta - dagen efter jeg var vendt hjem fra et års ophold hos Michael Barnett i Italien, gik jeg på biblioteket og fandt en bog, der hedder ’Jeg er det’ - på engelsk ’I Am That’ - af Nisargadatta, som døde i 1981.

Jeg læste dagligt i bogen adskillige år efter. Hans ord føltes som en overbygning på de mange års meditation. Nisargadatta talte i dagligdags vendinger, og han opfordrede folk til ganske enkelt at leve et almindeligt liv og gå totalt ind i ’Jeg er-følelsen’.







Papaji, som var oplyst discipel af Ramana Maharshi, besøgte jeg i Indien i 1994, simpelthen fordi jeg måtte mærke, om der var mere at hente, end det jeg havde fået hos Michael Barnett. Jeg var der en måned, men mit allerførste møde med Papaji satte tingene på plads: nej, der var ikke andet, end det jeg allerede havde set - følelsen af at være til Satsang med Papaji var den samme, som jeg kendte så godt.

"Just being here and now and accepting anything which appears?", foreslog jeg. Og Papaji svarede "Ahh yes!" og tilføjede kryptisk: "And rejecting anything which does not appear".





Eckhart Tolle har skrevet bogen 'Nuets kraft'. Fantastisk bog - fuldstændig nede på jorden og helt enkel at læse. Stor inspiration for både min kone Emilie og mig. Tolle formidler den eviggyldige lære om den meditative tilstand på en meget klar måde.










Sidst men ikke mindst dukkede Byron Katie op i form af sin bog

'Lykken har tusind navne'. Kæmpe inspiration for min kone og mig!

Og dejligt at få en kvinde med i galleriet ;)


Copyright © Kenneth Plon